Hos TrygEnergi tror vi på, at stærke fællesskaber er fundamentet for et trygt og bæredygtigt samfund. Derfor har vi valgt at støtte spejderforeninger på tværs af landet. Spejderbevægelsen har i mere end 100 år været en vigtig del af dansk kultur, hvor børn og unge lærer om samarbejde, natur og ansvar.
Vores støtte skal være med til at sikre, at endnu flere får mulighed for at opleve friluftsliv og fællesskab – uanset hvor i landet de bor. Vi ser det som en investering i fremtiden, fordi spejderarbejdet udvikler kompetencer, der rækker langt ud over lejrbålet, bland andet problemløsning og respekt for naturen.
Strøm med omtanke
Når du køber strøm hos TrygEnergi støtter du samtidig en række mærkesager -uden at det koster dig ekstra.
Vi donerer 5% af vores overskud til gode formål i hele Danmark.
Spejderforeningerne gør en enorm indsats for at skabe aktiviteter, der styrker sammenholdet og giver børn og unge en meningsfuld fritid. Mange grupper drives af frivillige kræfter, og derfor kan økonomisk støtte gøre en stor forskel.
Med vores bidrag kan foreningerne investere i nyt udstyr, vedligeholde hytter og arrangere lejre, der giver uforglemmelige oplevelser. Vi har valgt at fordele støtten bredt, så både små og store grupper får glæde af midlerne.
Det handler om at skabe lige muligheder – også for dem, der bor i områder, hvor ressourcerne er knappe. Vi er stolte af at kunne hjælpe med at fastholde og udvikle et tilbud, der styrker både sociale og personlige kompetencer hos børn og unge.
TrygEnergi arbejder hver dag for at skabe tryghed og bæredygtige løsninger inden for energi. Men vores ansvar stopper ikke ved energiforsyningen. Vi ønsker at bidrage til et samfund, hvor mennesker trives og udvikler sig.
Støtten til spejderforeningerne er en naturlig del af denne vision. Når vi investerer i fællesskaber, investerer vi i fremtidens generationer – og i et Danmark, hvor naturen og det sociale liv går hånd i hånd.
Vi håber, at vores initiativ kan inspirere andre til at støtte op om frivillige organisationer, der gør en forskel. For os er det ikke bare en donation, men et partnerskab med dem, der hver dag arbejder for at skabe tryghed, oplevelser og sammenhold.
Se de projekter vi støtter
Listen af projekter, vi støtter, vokser stødt. Læs mere om vores andre mærkesager.
Vi skaber tryghed i AarhusTrygEnergi og vores kunder støtter Natteravnene i Århus. Natteravne hjælper blandt andet med at skabe tryghed i det århusianske natteliv
Unge kan også føle sig ensommeTrygEnergi støtter ungdoms-organisationen Ventilen, som arbejder for, at ingen skal føle sig ensomme. Læs om deres gode arbejde på her
Læsehunde hjælper børnSammen med foreningen for Socialt Ansvar støtter TrygEnergi at børn i 1. - 5. klasse kan få hjælp af en certificeret læsehund. Det er en god historie!