– her skriver vi intet med småt
Disse vilkår gælder for levering af el og tilknyttede ydelser fra:
TrygEnergi Danmark ApS
CVR-nr. 45679365
Adresse: Trindsøvej 6, 1., 8000 Århus C
E-mail: kontakt@trygenergi.dk
Telefon: 86 86 86 26
Ved at indgå aftale med TrygEnergi accepterer du nedenstående vilkår.
TrygEnergi tilbyder elprodukter til private forbrugere, med udgangspunkt i spotprisbaseret elhandel. Aftale indgås digitalt og træder i kraft, når kunden har modtaget bekræftelse via e-mail.
Vi forbeholder os retten til at tilbyde andre produkttyper (f.eks. fastpris eller aftaler med binding) i fremtiden. Eventuelle ændringer vil altid kræve samtykke fra kunden.
Tilgængelighed og midlertidige udmeldinger: Produktegenskaber og priser kan ændres ved ekstreme markedsforhold. I sådanne tilfælde informeres kunder rettidigt via e-mail eller webtekst.
Nye produkter ved lancering: Ved introduktion af nye produktkategorier (f.eks. grøn el, erhvervsløsninger, elbilspakker) offentliggøres disse tydeligt med opdaterede vilkår.
Forholdet mellem Kunden og Netselskabet
Din relation til det lokale Netselskab er underlagt de til enhver tid gældende tilslutningsbestemmelser fastsat af Netselskabet. Netselskabet har ansvaret for at transportere den leverede elektricitet fra højspændingsnettet og frem til dit forbrugssted.
Du skal i den forbindelse være særligt opmærksom på følgende vilkår:
a) Netselskabet sikrer, at spændingskvaliteten er tilfredsstillende, og kan midlertidigt afbryde elforsyningen, hvis der udføres nødvendigt arbejde på elnettet.
b) Du skal give Netselskabet fri adgang til elanlæg, elmåler og installationer på ejendommen i forbindelse med eftersyn, test, aflæsning, kontrol, reparation, udskiftning samt eventuel afbrydelse af forsyningen.
c) Hvis elforsyningen har været afbrudt og skal genåbnes, er det dit ansvar at sikre, at alle elektriske apparater på ejendommen er slukket, inden forsyningen genetableres.
d) Efter anmodning fra Netselskabet skal du selv aflæse elmåleren og indberette resultatet.
e) Netselskabet kan til enhver tid foretage kontrolaflæsninger og hente forbrugsdata.
f) Du er forpligtet til straks at informere Netselskabet, hvis der er mistanke om fejlvisning på måleren.
Det er en betingelse, at du altid overholder Netselskabets regler for tilslutning og brug af det kollektive elforsyningsnet, da Leverandørens mulighed for at opfylde sine forpligtelser i henhold til aftalen afhænger heraf.
Leverandøren er bemyndiget til at repræsentere dig i forbindelse med leverandørskifte over for både Energinet.dk og dit Netselskab.
Levering og kvalitet
El-leverancen omfatter balancekraft, hvilket giver dig ret til at aftage elektricitet efter behov på ethvert tidspunkt. Leverandøren kan dog afbryde leveringen midlertidigt, hvis Netselskabet afbryder forsyningen. Den aftalte mængde energi leveres til det overordnede højspændingsnet inden for dit prisområde (øst eller vest for Storebælt). Elforsyningens kvalitet skal altid leve op til de kvalitetsspecifikationer, der fremgår af Netselskabets til enhver tid gældende betingelser. Du skal orientere Leverandøren om forhold, der kan få betydning for leveringen, eksempelvis væsentlige ændringer i forbruget, adresseændring eller lignende.
Måling, måledata, afregning og regulering
Ansvar for måleudstyr og nøjagtigheden af målingerne ligger hos Netselskabet. Hvis der opstår mistanke om fejl i målingerne, kan Leverandøren rette henvendelse til Netselskabet for afklaring. Du er forpligtet til at acceptere efterregulering af fakturaer, hvis dette skyldes forsinket modtagelse af forbrugsdata eller korrigering af måledata foretaget af Netselskabet. Hvis måledata mangler eller viser fejl, beregnes forbruget ud fra tidligere registreret forbrug på aftagestedet samt de tilsluttede elektriske apparater.
El-leverancen afregnes på forhånd ud fra Kundens forventede forbrug. Når Leverandøren modtager de faktiske måledata fra Netselskabet, sker der en endelig afregning baseret på det reelle forbrug. Du har pligt til at sikre, at Leverandøren modtager nødvendige måleraflæsninger via Netselskabet, herunder fx ved at indsende korrekt selvaflæsning mindst én gang årligt.
Du betaler aconto forud for dit elforbrug, enten 1, 2 eller 3 måneder ad gangen. Du vælger selv din aftale. Betaling kan ske via: - Betalingsservice (PBS) - MobilePay - Kreditkort
Priserne er dynamiske og følger markedsudviklingen (spotpris) med tillæg af et fast gebyr, oplyst ved indgåelse af aftalen.
Rentefri betalingsperiode: Betaling forfalder 14 dage efter fakturadato.
Gebyrer og særlige omkostninger
Hos TrygEnergi har vi ingen skjulte gebyrer i din daglige elregning - det lover vi.
Men i særlige tilfælde, som fx rykkere ved manglende betaling, manuel administration eller afbrydelser bestilt af dig, kan der opstå enkelte gebyrer.
Vi gør os umage for, at du sjældent - eller aldrig - støder på dem.
Gebyrer ved sen betaling:
Gebyrer ved særlige ydelser
Betalingsaftale og korttræk
Ved oprettelse som kunde hos TrygEnergi accepterer du, at vi automatisk trækker det aftalte abonnement og eventuelle tillæg for elforbrug aconto i op til 3 måneder forud via det betalingskort, du har oplyst ved tilmelding. Træk sker først, når du har godkendt handelsbetingelserne. Vi benytter en sikker og godkendt betalingsløsning (fx Nets eller Stripe), som er PCI-DSS certificeret.
Kvittering og dokumentation
Efter hver betaling stilles en kvittering automatisk til rådighed på din kundeprofil på trygenergi.dk
Derudover modtager du en e-mail med kvittering og evt. opgørelse.
Kortindehavers ansvar
Du er ansvarlig for: - At dine kortoplysninger er ajourført - At informere os straks ved mistanke om misbrug - At sikre, at der er dækning ved forfald.
Det er din pligt at sørge for, at kortoplysningerne altid er opdaterede og korrekte, således at en betaling ikke fejler, når Leverandøren hæver næste aconto-rate.
Hvis du mister sit betalingskort eller får et nyt, er det afgørende, at du opdaterer sine betalingsoplysninger via selvbetjeningssiden.
Herved sikres, at saldoen på din konto hos os forbliver positiv.
Skift og sletning af kortoplysninger
Du kan til enhver tid ændre eller fjerne dine kortoplysninger via din profil. Ved kortudløb eller spærring påminder vi dig automatisk. Hvis kortet ikke opdateres, og vi ikke kan trække beløb, kan abonnementet midlertidigt suspenderes.
Opsigelse af abonnement
Du kan til enhver tid opsige din elaftale. Opsigelsen træder i kraft, når enten et nyt elselskab overtager din levering, eller når netselskabet har afbrudt strømmen.
Opsigelse sker via din kundeprofil eller ved at kontakte kundeservice. Eventuelle forudbetalte beløb refunderes forholdsmæssigt, og dine kortoplysninger slettes sikkert ved opsigelsen.
Aftalen er som udgangspunkt uden binding. Du kan til enhver tid skifte elselskab.
Ved bindingsaftaler (ved særlige tilbud eller installationer) vil bindingsperiode være tydeligt oplyst ved oprettelse.
Ophævelse af aftalen
Leverandøren kan ikke opsige aftalen på grund af manglende betaling for allerede leveret el. Derimod kan aftalen ophæves, hvis Kunden ikke stiller den krævede sikkerhed inden for den fastsatte frist, medmindre der er aftalt anden løsning om fremtidig betaling. Kunden kan først kræve levering igen, når tidligere gæld er betalt.
Afbrydelse af forsyning
Hvis aftalen ophæves, kan Leverandøren afbryde elforsyningen, dog ikke hvis du allerede har valgt en ny leverandør. Udgifterne ved en afbrydelse betales af dig.
Ophør og slutafregning
Ved aftalens ophør fremsender Leverandøren en slutafregning senest seks uger efter ophøret, som normalt anses for endelig.
Overdragelse
Du kan ikke overdrage dine rettigheder eller forpligtelser uden leverandørens skriftlige samtykke, medmindre loven giver mulighed herfor. Leverandøren kan derimod overdrage aftalen til et koncernforbundet selskab eller til en ny leverandør, der lovligt kan drive virksomhed i Danmark.
Misligholdelse:
Ved manglende betaling eller overtrædelse af vilkår kan aftalen ophæves. Vi forbeholder os ret til at opkræve genåbningsgebyr.
Vi følger selvfølgelig den lovpligtige fortrydelsesret fra aftalens indgåelse. Ønsker du at fortryde, skal du kontakte os skriftligt og er gældende fra samme dag vi modtager. Er aftalen startet, skal du selv have sørget for at finde en ny elleverandør.
For at udnytte fortrydelsesretten skal du inden fristens udløb klart meddele TrygEnergi Danmark, at aftalen ønskes ophævet. Du kan vælge at benytte den standardformular, der findes i bilag 3 til Forbrugeraftaleloven.
Installation eller hardware:
Har du modtaget installation eller produkt, kan vi fratrække værdien heraf ved tilbagebetaling.
Hvilke data vi indsamler:
Navn, adresse, e-mail, telefonnummer - Forbrugsdata, elbilsoplysninger mv. - Kreditvurdering og IP-adresse
Formål:
Levering, betaling, service, rådgivning, markedsføring (med samtykke)
Opbevaring:
Ikke-oprettede kunder: slettes efter 6 måneder - Økonomidata: opbevares i 5 år (bogføringslov)
Rettigheder:
Ret til indsigt, rettelse, sletning og klage
Tredjelande:
Data kan overføres uden for EU/EØS med passende sikkerhed (EU Standard Contractual Clauses).
Profilering:
Bruges til at forbedre service. Du kan fravælge profilering.
Vi anvender eksterne databehandlere (hosting, betaling, kundeservice mv.). De behandler kun oplysninger efter instruks og indgår databehandleraftale iht. GDPR §28.
TrygEnergi er ikke ansvarlig for: - Indirekte tab, driftstab, datasvigt, installationsfejl - Force majeure: strejke, naturkatastrofer, cyberangreb, myndighedsindgreb
Kunden er ansvarlig for egen installation, inklusive ladebokse, varmepumper mv.
Vi kan ændre priser og handelsbetingelser, hvis der sker ændringer i lovgivning, skatter og afgifter, net- eller markedsvilkår, eller hvis vores indkøbspriser ændres væsentligt.
Ændringer varsles senest 3 måneder før de træder i kraft. Du bliver altid informeret direkte, og du kan opsige aftalen uden omkostninger inden ændringen træder i kraft.
Mindre justeringer af rent teknisk eller administrativ karakter kan ske med kortere varsel, hvis de ikke har negativ betydning for dig.
Kontakt os:
E-mail: kontakt@trygenergi.dk – Telefon: 86 86 86 26 – Adresse: Trindsøvej 6, 1. 8000 Aarhus C
Klagemulighed:
Hvis du er uenig i en afgørelse eller oplever problemer, kan du klage til Ankenævnet på Energiområdet – https://energianke.dk.
Hvis sagen ikke falder ind under Ankenævnet på Energiområdet, kan du klage til Forbrugerklagenævnet via https://naevneneshus.dk
Version gældende fra: 29. oktober 2025